Cleavers har vundet det danske mesterskab i 2022&2023, i 2024 blev det til en bronze medalje
Slowpitch softball er en variation af softball, som har nogle karakteristiske forskelle fra den mere almindelige fastpitch version. Her er nogle kendetegn ved slowpitch softball:
- Pitchen er langsommere og højere: I slowpitch softball skal bolden kastes med et underhåndskast i en høj bue, typisk mellem 1,8 og 3 meter over jorden, før den når batteren. Dette gør det lettere for batteren at ramme bolden, hvilket gør spillet mere tilgængeligt for spillere på alle niveauer.
- Ingen stjålne baser eller bunts: I modsætning til fastpitch er det i slowpitch ikke tilladt at stjæle baser eller lave bunts. Dette reducerer nogle af de mere aggressive taktikker i spillet og gør spillet mere fokuseret på at slå bolden og spille i marken.
- Flere deltagere: Slowpitch hold har ofte ti spillere på banen i stedet for de ni, der normalt spiller i fastpitch. Det ekstra medlem er typisk placeret som outfielder, hvilket giver mere dækning i det store outfield område.
- Fokus på batting og defense: Da kasteren ikke har samme mulighed for at dominere som i fastpitch, ligger meget af fokus i slowpitch softball på, hvordan holdet slår og forsvarer. Dette gør spillet mindre afhængigt af pitching-talenter og mere af holdets samlede præstation.
- Mere afslappet tempo: Slowpitch er kendt for at være en mere social og afslappet version af softball, ofte spillet i en uformel atmosfære. Det er populært blandt rekreative spillere, som ønsker en mindre intens version af sporten.
Slowpitch softball er et spil, der er tilgængeligt og sjovt for folk i alle aldre og på forskellige færdighedsniveauer.
Tilmeld dig nu, og bliv en del af Østfyns Softballklub!
Det er også ideelt som skolesport, firma event eller polterabend, hvor der skal være fokus på bevægelse og hygge.
Dansk Softball forbund (DSoF) promoverer Slowpitch link: https://www.softball.dk/spil-softball/slowpitch/
Kamp længde og afvikling:
7 innings eller 1,5 time. Ved påbegyndt inning lige før tiden er gået skal denne afsluttes inden, man kalder Game.
Pitching:
Bolden pitches langsomt til batteren med en bue på mellem 1,8-3,6 meter fra jorden. Pitcheren skal starte med og beholde en fod på pitcherpladen indtil bolden er sluppet.
Illegal pitch:
Hvis en batter beslutter sig for at svinge på et lillegalt pitch (kaldet af dommeren – f.eks. et pitch som ikke er højt nok) – da betragtes det som en ”delayed dead ball” – det betyder, at batteren efter at spillet er afsluttet, skal vælge mellem slaget og dets udfald/resultat – eller vælge at få en ”Ball”.
Strike Zone:
Er når bolden rammer pitcherpladen eller den bagvedliggende orange forlængelse af pitcherpladen.
Batter:
Batteren må ikke bunte.
Hvis der er 2 striks og batteren slår en foul ball = tæller det som 3. strike, hvor batteren er out.
En Batter som rammes af en pitched bold får ikke en walk. Bolden kaldes ”dead ball” og en ”ball” kaldes.
Runner:
Runners må ikke tage leads eller stjæle. Foden må først slippe basen, når bolden er ramt af batteren.
En Runner må gerne løbe gennem ALLE baser – 1., 2. og 3. Hvis man ikke vil løbe videre skal man gå direkte tilbage til basen. Hvis Løberen runder basen kan denne tagges out, hvis ikke de når tilbage til basen inden de bliver rørt. (Ligesom i fastpitch på 1. base.)
Løbe regler mellem 3. base og Homeplate:
Der tegnes 2 streger udfor foul linjen op mod 3. base. Den ene streg er ved homeplate (løberen scorer ved at løbe over denne) – den anden streg er halvvejs op mod 3. base. Såfremt en Løber har passeret stregen halvvejs mod Home – da må løberen ikke længere løbe tilbage mod 3. base – herved bliver det et Force Play på Home. Løberen scorer ved, at løbe over stregen ved homeplate inden, Catcheren når at røre homeplate – reglen er til, for at undgå sammenstød på Home.